Er din garderobe sommerklar? Tre ting du skal have
Sommeren er tilbage, og det er blevet tid til, at du pakker alt vintertøjet væk. Men hvad skal man egentlig tage på i den danske sommer? Her er tre must-haves til sommervarmen.
Stilrene T-shirts til enhver lejlighed
Med varmen kan vi tillade os at smide alle de ekstra lag tøj og finde T-shirten frem. T-shirts kan, hvis de er designet rigtigt, gå til mange anledninger, men du kan også ramme helt skævt, hvis du finder den gamle forvaskede T-shirt, som gik af mode for 10 år siden. Når du leder efter T-shirts til mænd, så anskaf dig som hovedregel altid et par ensfarvede i hvid, sort og mørkeblå.
Hør – det bæredygtige valg
Man skal dog også huske på, at vi lever i en forbrugerverden, hvor man ikke bare skal købe, købe og købe. Men når man skal købe, så kan man altid have en overvejelse om bæredygtighed med i baghovedet. Hør tøj er blevet en kæmpe trend blandt unge i dag, nok også blandt andet pga. bæredygtighed. Hør kræver nemlig ikke så store mængder vand, når det dyrkes, og samtidig anvendes der ingen eller i hvert fald tæt på ingen sprøjtemidler i dyrkningen af hør. Samtidig er der intet mere behageligt end at gå rundt i et tøjsæt af hør på en varm sommerdag.
Aldrig glem solbrillerne
Når du har styr på tøjet, mangler du bare prikken over i’et, og her findes der flere løsninger. En mulighed er at kigge efter et par solbriller til at fuldende outfittet. Udover at anvende solbriller som pynt, så tjener de trods alt også et formål. Solbrillemoden ændrer sig konstant, men hvis man går ud og investerer i et par dyre solbriller, så vil man altid kunne finde tidløse designs, som aldrig vil gå af mode. Det er også meget forskelligt, hvilke solbriller der klæder den enkelte person, så tag ud i en butik og prøv dig frem.
Find din egen stil
Hvis man vil gøre noget godt for klimaet, kan man også lede efter inspiration til sin garderobe rundt omkring i landets genbrugsbutikker. Her vil man kunne finde mange unikke stykker tøj og solbriller, som ikke er mulige at finde i normale butikker. På denne måde kan man sætte præg på sin egen stil og skille sig ud fra mængden. Det er alle, der vinder på dette, du får en tøj til næsten ingen penge, og klimaet bliver mindre belastet. Ingen siger du udelukkende skal shoppe genbrug, men prøv at varier i shoppingvanerne.